Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ebeltoft

Til Nationalparken hører købstaden Ebeltoft.

Hovedgaden i Ebeltofts velbevarede bykerne er Adelgade, der løber parallelt med kystlinjen og mod syd ender i Torvet.
Her står Det Gamle Rådhus, som er kendt viden om. Det blev opført i år 1789, og det var i brug som rådhus frem til år 1840. I dag er her en afdeling af Museum Østjylland.
Det er i Adelgade og dens forlængelser efter Torvet, Overgade og Nedergade, at du bedst går på opdagelse for at se på gamle huse. Hovedstrøget Adelgade byder sig desuden til med specialbutikker og spisesteder.


Jernbanegade skærer tværs gennem Adelgade. I årenen 1901-1968 var Ebeltoft jernbaneby med station på havnen.
Der er flere markante museer i Ebeltoft:  Museum Østjylland i Det Gamle Rådhus og den bagvedliggende ejendom samt i Farvergården, Adelgade 15. Hertil kommer på havnefronten Fregatten Jylland og Glasmuseet Ebeltoft

.
Havnemiljøet i Ebeltoft er autentisk med masser af aktivitet. Området er inddelt i flere mindre havne, der strækker sig omkring 2,5 kilometer fra strandene mod nord til Skudehavnen i Syd. Også på havnearealerne finder du specialbutikker, restauranter og caféer - der er en badebro i skudehavnen.

Langs Strandvejen i Ebeltoft er der dele af nogle tangdiger fra starten af 1700-tallet. Da skærmede de marklodder og nyttehaver mod oversvømmelse. Diget er lavet af lag af ålegræs og derimellem sand og småsten. De bevarede dele blev fredet i 1957.