Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nysgerrig på naturen?

Naturen i Nationalpark Mols Bjerge er uhyre mangfoldig med meget store områder med særlig og truet natur.

EU har lavet en liste med ca. 200 bevaringsværdige naturtyper, kaldet habitatområder. I Danmark findes ca. 60 af habitatområderne - og i Nationalpark Mols Bjerge ikke mindre end ca. 40 af dem.

Habitat betyder levested - og i ordet ligger derfor, at hvert habitatområde har bestemte karakteristika, der gør det til egnet levested for bestemte arter af dyr og planter, der ofte ikke trives i andre naturtyper. 

Disse bevaringsværdige habitatområder udgør ikke mindre end 35 procent af Nationalparkens areal.

Uden disse levesteder vil vi på sigt miste de arter, der knytter sig til dem - og dermed vil antallet af arter falde. Betegnelsen biodiversitet dækker netop over, hvor mange forskellige arter vi har.

Særligt om Mols Bjerge

Et stort, sammenhængende habitatområde er Mols Bjerge, der med sin tørre og lysåbne natur med hede og overdrev er hjemsted for mange sjældne planter, insekter og edderkoppearter. 

Her lever for eksempel den største danske bestand af det totalfredede markfirben, der gennem mange år har været i kraftig tilbagegang, men som man i Mols Bjerge kan få at se, hvis man kigger godt efter. 

Gødningsbiller, der nyder godt af især husdyrs ekskrementer, er et andet eksempel på arter, der har det godt i Mols Bjerge. Det er for eksempel humlerovbillen, der anses for at være truet i hele sit nordeuropæiske udbredelsesområde, overdrevsskarnbasse, der er næsten lige så sjælden, og lille hårmøgbille, der i nyere tid kun kendt fra Mols Bjerge. 

Køer, får og vildheste

Det kan være en stor udfordring at pleje naturen i Mols Bjerge, der eksempelvis let springer i skov.

Men her kan firebenede husdyr være en stor hjælp. Derfor afgræsser køer, får og heste arealerne i store folde.  

I 2016 etablerede Molslaboratoriet med støtte fra Den Danske Naturfond en storfold. Her blev Molslaboratoriets Galloway-køer sat fri, ligesom der blev udsat vilde Exmoor-ponyer.

Der er tale om et forskningsprojekt, der vil blive fulgt tæt i de kommende år. Dyrene skal leve vildt for at udføre den mest optimale naturpleje, så det er vigtigt ikke at komme for tæt på dyrene. 

Gamle skove og Djurslands største sø

Der er flere andre habitatområder i Nationalparken, der netop er kendetegnet ved sin alsidige natur. Der er gamle herregårdsskove ved Kalø, hvor anemoner står tæt i skovbunden i det tidlige forår, og Stubbe Sø, der er Djurslands største sø med et rigt fugleliv. Hertil kommer flere havområder.

Se habitatsområder (med grønt) her:

undefined

 

Vidste du...

at hugormen er Nordens eneste giftigeslange? Hugormen er fredet, og bestanden er gået meget tilbage, men findes i Nationalparken i den tørre natur. De fleste hugorme har siksakmønster på ryggen og er lette at kende fra snogen, der har hvid-gule pletteri nakken.  

at Mols er et af de bedste danske levesteder for sommerfugle? Og at sommerfugle er insekter? En af de sjældne sommerfugle er okkergul pletvinge, der lever i tør natur med rig flora.  

undefined

at Syddjurs Kommune af miljøministeren har fået et særligt ansvar for at beskytte fuglen rød glente? Den smukke røde glente ses jævnligt i området, særligt omkring Kalø og Rugaard.

undefined

at der findes en edderkop, der ligner en mariehøne? Det er mariehøneedderkoppen, der dog har været i stærk tilbagegang over alt i Nordeuropa på grund af dens høje krav til levested. Der skal f.eks. være rigelig tilførsel af gødning, fordi hovedfødekilden er store biller. Mariehøneedderkoppen spredes ekstremt dårligt, så forsvinder den fra en lokalitet, kommer den ikke igen. Nationalparken har to små bestande.

undefined

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om de særlige og truede arter her