Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ude med hunden

I Danmark skal hunde være i snor i naturen. 

Det gælder i udgangspunktet også på stranden, hvor hensynet er til jordrugende ynglefugle og andre strandgæster. 

I sommerhalvåret fra 1. april til 30. september, skal hunde nemlig altid være i snor på stranden.

Derimod er der mulighed for at lade din hund være løs på stranden i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts, men kun hvis du har fuldt herredømme over hunden, så der ikke er risiko for, at den skræmmer eller skader andre. Hvad det betyder, kan du læse her

På en del strande er det dog også i vinterhalvåret forbudt at medtage hunde – det vil være skiltet lokalt.

Til gengæld er der hundeskove, hvor hunde kan løbe mere frit.

Vi holder meget af hunde i nationalparken, men ikke af ulovligt løse hunde, så vi håber, at hundeejere vil sørge for, at deres hund bliver ved med at være populær i området.

Lokale hundeskove

Ellemandsbjerget på Helgenæs

Ellemandsvej, 8420 Knebel

GPS: 56.1174604,  10.5190801

Indhegnet: Nej

Der er mulighed for dejlige vandreture i et område med skov, der er ganske varieret, og med et udsigtspunkt 99 m.o.h., hvorfra du i klart vejr har udsigt til bl.a. Aarhus, Samsø, Sjællands Odde, Hjelm og Ebeltoft. Vær opmærksom på, at der er mange dyr i skoven

 

Egedal Skov

Elsegårdevej 24, 8400 Ebeltoft

GPS: 56.1836610,  10.6887260

En indhegnet hundeskov i en bøgeskov lige uden for Ebeltoft. Arealet er tre hektar svarende til seks fodboldbaner. Du kan let parkere på Elsegårdevej. Her er også en lille indhegning til hvalpe, hvor de har mere rolige forhold

 

Regler for brug af hundeskove kan du læse her