Ny viden om tiden lige efter istiden fra Fuglsø Sø på Mols

12-04-2018

Helt ny forskning i Nationalpark Mols Bjerge gør os klogere på 12.000 års landskabshistorie – helt tilbage til den kolde tid efter istiden

Et 6.000 år gammelt blad af spidsløn fra borekernen fra Fuglsø Sø. Bladet her er anvendt til kulstof-14-tidsbestemmelse. Foto Geoscience, AU

I efter-istiden for 12.000 år siden stod de første lyse kratskove med birk, pil og enebær i de kolde Mols Bjerge. Der var stadig rester af helt skovløs tundra med rypelyng, som vi i dag finder på det norske højfjeld og i Grønland. Det er en tid, hvor de tyske rensdyrjægere tager på sommerjagt i Danmark.

Hele den viden ligger indlejret i dybe sølag – og fornylig lykkedes det i ét hug forskere at kortlægge vegetationshistorien 12.000 år tilbage i tiden via en tolv meter lang borekerne af søsediment fra Fuglsø Sø.

Det skete i et samarbejde mellem Aarhus Universitet Geoscience, 15. Juni Fonden og Nationalpark Mols Bjerge.

Blomsterstøv fortæller

Nu har forskerne fra Aarhus Universitet afsluttet analysen af pollen fra borekernen.

De har udtaget prøver af velbevarede, større planterester, der er brugt til aldersbestemmelse af lagene via kulstof-14-analyse.

Mange lag i borekernen er derefter undersøgt for blomsterstøv, dvs. plantepollen.

Det er disse undersøgelser, der giver ny viden om efter-istiden på Mols med de første lyse kratskove og resterne af den skovløse tundra med rypelyng.

De tyske rensdyrjægere er kun i Danmark om sommeren, men bliver senere i Danmark året rundt, da opvarmningen efter istiden efterhånden bliver mere stabil med udbredt skov med hassel, birk og fyr. Det ses tydeligt i borekernen.

Efterhånden, ca. 5.000 f.Kr., indvandrer flere skovarter fra istids-refugier i Sydeuropa.

Det er elm, rød-el, ask, lind og eg. Det er i årtusinder, langt ind i bondestenalderen, denne artsrige urskov, der dominerer det danske landskab – også på Mols viser forskningsprojektet.

Stor nedgang i træpollen

Der har været strid om, hvorvidt ahorn er hjemmehørende i Danmark – ikke mindst i lyset af dens nylige næsten invasive spredning ind i danske løvskove.

Makrofossiler, blade og frugter fra borekernen viser også her, at søsterarterne navr og spidsløn er almindelige i urskoven, men ahorn først i allernyeste tid.

Interessant er det at konstatere, at der var meget skov i yngre stenalder, ca. 3.500 f.Kr. Fra det tidspunkt står der på Mols talrige velbevarede stendysser.

Menneskene har på det tidspunkt skabt rydninger i urskoven, men ikke nok til at træpollen aftager synligt. Men det er til gengæld på det tidspunkt, at pollen fra arter fra det åbne græsningsland, som lancet-vejbred, dukker op.

Omfattende rydninger kommer først i ældre jernalder, ca. 400 f.Kr., med en stor nedgang i træpollen og øget pollen fra græs, kornsorter og markukrudt, også nu uddøde ukrudtsarter som klinte.

Hvornår kom bøgen?

Forskerne var spændte på, hvornår det danske nationaltræ bøgen ville dukke op på Mols Bjerges fjerne og forblæste sandbakker.

Bøgen kommer, som i resten af Danmark, først sent – faktisk lidt senere end i det øvrige land ca. 200 e.Kr.

Bøgen kommer fra syd og koloniserer mange af de store landbrugsarealer, der midt i jernalderen gror til igen på grund af kulde, krig og folkevandringer.

Senere forsvinder bøgen igen – totalt. Det sker i vikingetidens storhedstid.

Skoven kommer derefter ikke til Mols igen før andelstidens store nåleskovsplantager, hvoraf mange nu igen er fældet for at genskabe bronze- og jernalderens store lysåbne græsningslandskaber.

undefined

Svensk Hønsebær er i dag sjælden i Danmark og væk fra Mols Bjerge, men fandtes endnu i nyere tid. Foto: Nicolaj Corell.

Hvilke arter voksede der så her? Ja, kendte arter som lancet-vejbred, mark-bynke, hedelyng, revling, enebær og knopurt – men også næsten uddøde danske arter som svensk hønsebær og soløje.

Bruger ny viden

Når man skal genoprette natur, er det vigtigt at vide, hvad man skal genoprette til.

”Til før naturen blev ødelagt”, lyder som et nemt svar. Men menneske og kultur har ændret naturen gradvist i tusindvis af år. Urskoven kan mange steder ikke genskabes – urskovens følgearter er væk.

Nationalpark Mols Bjerge blev indviet i 2009. Parken skal beskytte og genoprette de særlige og truede arter og deres levesteder – især naturtyperne overdrev og gammel løvskov.

Men vi kender ikke floraen før 1971, hvor Århus Amt kortlagde den ved fredningen af Mols Bjerge.

På den vis hjælper forskningsprojektet til med at kortlægge de oprindelige arter og naturtyper.