Landmand og nationalpark hjælper naturen i Fuglsø Skov

31-01-2018

Sammen med Nationalpark Mols Bjerge laver landmand Niels Andersen mere natur i sin del af den gamle Fuglsø Skov

Døde træer, rodet skovbund med store stammer og grene, der ligger på kryds og tværs, og sollys, der falder ned, hvor der tidligere stod grønne bøge.

Nogle naturprojekter kan se meget rodede ud, men det rører ikke landmand Niels Andersen i Fuglsø på Mols.  

Han er gået ind i et samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge om at lave mere natur i den del af Fuglsø Skov, som han selv ejer.

Men nu der er jo også forskel på øjnet, der ser…

Se potentialet i skoven

Ser man et syndigt rod af dødt træ?

Eller ser man rådyr, der nipper til vilde hindbær, der skyder op i lysbrønde, hvor der tidligere har stået store bøgetræer og skygget?  Ser man svampe i former og farver, der kan være helt ubegribelige? Eller fanger øret måske lyden af flagspætten, der fylder skoven med sin karakteristiske tromme-lyd?

I hvert fald er de særlige og truede arter i netop skovnaturen helt afhængige af store stykker af dødt træ, også kaldet dødt ved i store dimensioner. Det er den slags levested, der tilbyder de arter de helt rigtige betingelser.

Men træ er værdifuldt – og en dygtig skovdrift levner derfor ikke meget dødt ved.

Det betyder samtidig, at vi mennesker ikke er vant til skove med den slags rod – eller liv.

Samarbejde er vejen frem

Samarbejdet mellem landmand Niels Andersen og Nationalparken resulterede i 2016 i en aftale om, at parken købte 35 store bøgetræer på et areal i skoven med en radius på 20 meter. 

Efter aftale blev træerne fældet – og de ligger nu på kryds og tværs som i et stort mikado-spil. Fem stammer er aflivet stående, for de forskellige særlige og truede arters krav til stort dødt ved er også forskellige.

I 2015 blev en anden del af skoven udlagt til urørt skov. Det vil dog tage år, før det bidrager til mere stort dødt ved, da træerne i den del af skoven er ret unge.

Nationalparkprojektet er et biodiversitetsfremmende projekt, der ved aflivning af træer skal bygge bro over tiden uden dødt ved-levesteder – fra det nuværende lave niveau frem til det tidspunkt, hvor den udlagte urørte skov begynder at levere stort dødt træ.

Med projektet er der nu kommet en lysbrønd, hvor sol og varme når ned til skovbunden, og levesteder for en lang række af arter, der er særlige og truede, og som er afhængige af stort dødt ved.

Lysbrønden vil gradvist vokse op til ny bøgeskov, især da bøgene i Fuglsø Skov kan skyde igen fra stub. Træerne vil da kunne blive krogede og flerstammede.

Det giver noget

Det er ikke noget stort projektareal, men det giver meget til naturen i Fuglsø Skov.

Med ændringerne udgør stort dødt ved nu gennemsnitligt otte kubikmeter pr. hektar målt på hele skoven.  Ændringen i det lille område betyder, at skoven nu samlet set hæver sig op over landsgennemsnittet.

Da Nationalparken, før igangsætningen af projektet, opmålte stort dødt ved i Fuglsø Skov var tallet gennemsnitligt 2,8 kubikmeter pr. hektar. Det er under landsgennemsnittet.

Der er dog fortsat er langt til den i EU-definerede gunstige bevaringsstatus for denne slags skovnatur.