Tag på guidet svampejagt på Molslaboratoriet

12-09-2017

Det bliver kun mere populært at gå på jagt efter mad i naturen, især er mange interesserede i svampejagt

Lige nu er svampesæsonen for alvor i gang, men hvilke svampe kan du roligt plukke, og hvilke skal du lade blive i skovbunden?

Det kan du lære, når Molslaboratoriets kyndige naturvejleder, Marianne Graversen, øser ud af sin viden om såvel giftige som spiselige svampe.

Så er alle sikre på at tage hjem med kurven fuld af oplevelser og ingen giftige svampe.

Lørdag den 16. september arrangerer Molslaboratoriet sammen med Nationalpark Mols Bjerge en svampetur på tre kilometer, og naturvejleder, Marianne Graversen, fortæller, at der vil være stor mulighed for at finde spiselig rørhat, stor kæmpeparasolhat og mønje-vokshat.