Syddjurs Kommune og nationalpark laver urørt skov

08-02-2017

Syddjurs Kommune udlægger i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge ni hektarer af den kommunale Tolløkke Skov til urørt naturskov

Nationalpark Mols Bjerge har netop indgået en aftale med Syddjurs Kommune om at udlægge to afdelinger af den kommunale Tolløkke Skov uden for Ebeltoft til urørt naturskov.

Kommunen har drevet skoven som professionel produktionsskov og med sankeaftaler, men også ret naturvenligt. Men nu stopper skovdriften helt på de ni hektarer skov, og det bliver tinglyst for at sikre naturskoven på den lange bane.

For vi kender alle den særlige stemning i forårsskoven, der kan genlyde af flagspætternes banken, hulduernes tuden, spætmejseskrig, allikepjevs og stærepludren.

Sådan skal det blive ved med at være, og måske vi endda kan få mere af den slags i fremtidens Tolløkke Skov. Derfor er det også tanken på sigt at opsætte formidlingstavler ved stierne, så alle interesserede kan opleve naturskoven.

Naturlig dynamik, tak

Aftalen mellem kommune og nationalpark udspringer af et fælles ønske om at sikre en naturlig dynamik i skoven. Skovdrift har nemlig den ulempe, at træer fældes i ”deres bedste alder”. Derfor når ingen træer frem til sygdom, alderdom og død. Der kommer altså ikke noget store dødt ved til glæde for både flora og fauna.

Faktisk skal de naturlige processer hjælpes lidt på vej i Tolløkke Skov.

Kommune og nationalpark har derfor aftalt og vil tinglyse en ret til indgreb med biodiversitetsformål for at fremme naturlige processer, der ellers først vil tage fart om 50-100 år – og det er længe at vente for de insekter, flagermus, fugle, svampe, mosser og laver, der er afhængige af store, gamle, syge, sårede og døde træer.

Kunstigt åndedræt

Det er tilmed ikke blot gamle træer, der savnes. Naturen er så krævende en samarbejdspartner, at det skal være træer af oprindelige gammelskovsarter.

På ønskelisten er således eg, bøg, ask og elm, der er værter for mange truede svampe- og insektarter, mens det er næsten ligegyldigt med nåletræer, birk og ahorn.

I Tolløkke Skov vil der derfor ske borthugning af nutidens udbredte opvækst af vindspredt ahorn.

Da hidtidig skovdrift har fjernet modne træer før alderdom og død, vil der også ske aflivning, ligesom man også vil såre, bøge og ege i deres bedste alder.

Men det er for at give kunstigt åndedræt til de insekter og svampe, der kun lige netop har overlevet her og i naboskovene, så de får flere og bedre levesteder nu og her.

Til gengæld vil dette kunstige åndedræt ophøre, når skoven opnår sin egen balance med en komplet serie af unge, modne, gamle og døde træer.

På et tidspunkt håber parterne også på at kunne tilføje skovgræsning.

Stort potentiale

Før Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge hver investerede godt 250.000 kroner i projektet, undersøgte nationalparken Tolløkke Skovs potentiale – og med gode resultater.

Træ- og urteflora, véd- og barksvampe, mængden af stort dødt véd og ynglende hulrugende fugle er kortlagt.

Til juni sker det også med flagermusfaunaen – ved hjælp af automatiske stemmedetektorer.

De samme undersøgelser har Nationalparken desuden lavet i 6,5 hektarer af Elsegårde Skov, hvor en privat skovejer, Kaj Birk Jensen, har indgået en frivillig natur- og driftsplan på grund af sin interesse for naturen.

Her fandt nationalparken blandt andet blå anemone og en solid omgang stor flagspætte og spætmejse, men også rødstjert, træløber og stær, som ynglede i hule bryntræer. Skovmår svang sig i trækronerne, og alle dyrene boede i huller i døde og skrantende store træer.

Et spættetræ med sytten huller var rekorden.