Med ondt skal ondt fordrives...

09-01-2017

Biolog Jens Reddersen fra Nationalpark Mols Bjerge holder foredrag på Rønde Højskole om Nationalparkens lægeplanter

Katost, Kalø.

Man kan blive klogere på Nationalparkens lægeplanter, og såmænd også på gamle ordsprog, når biolog Jens Reddersen, Nationalpark Mols Bjerge, mandag 23. januar fortæller den fascinerende historie om helbredelse med planter.

Foredragets titel er ”Den kloge præst og den gamle slotsruin”.

Alle kan høre foredraget. Interesserede kan bare møde op mandag kl. 19:30-ca. 21 i Foredragssalen på Rønde Højskole, Skolevej 2 i Rønde.

Der er således ikke krav om tilmelding, og deltagelse er gratis.

Håb om helbredelse

I mange århundreder var lægeplanter et af de få håb, mennesker havde til helbredelse fra mange forskellige sygdomme. I dag er lægeplanter noget mere eksotisk.

Foredraget handler om de overleverede lægeplanter, kaldet de levende fortidsminder, der ofte står nær forsvundne lægeplantehaver.

I Nationalparken findes de især ved Kalø Slotsruin og rundt omkring på Mols, også i Vistoft, hvor pastor Begtrup i 1760 havde hele 58 medicinske urter i haven til præstegården.

Under foredraget viser Jens Reddersen arterne på fotos og video og fortæller om deres brug og betydning – og tankerne om sygdom og helbredelse

Får en renæssance

Selvom lægeplanter i dag opfattes som noget fra fjerne og uvidende tider – før den moderne lægekunst, medicin og velfærdssamfundet – ses alligevel en ny interesse for dem.

Måske det er skepsis over for moderne medicin: ”Var der alligevel noget viist og mindre skadeligt i fortidens brug af naturens egne lægemidler?”

Den nye interesse har skabt mange lægeplantehaver i hele landet.

Men gamle lægeplanter har også overlevet i århundreder på steder, hvor lægeplantehaver er blevet opgivet og nedlagt.

Hundetunge på Kalø

Foredraget giver eksempler fra Nationalpark Mols Bjerge, herunder fra Kalø Slotsruin, hvor 15-20 lægeplanter har overlevet siden år 1660, da borgen blev forladt.

Giftige sager som Bulmeurt og Skarntyde, men også Hjertespand, Katteurt, Matrem og Hundetunge.

I Middelalderen var lægeplantehaver kun for konger, adel og gejstligheden. Gamle lægeplantehaver fandtes derfor kun ved slotte, borge, herregårde og klostre.

Senere nåede de, især via præsterne, ud i enkelte landsbyer.

En pastor med have

I Vistoft forsøgte den reformivrige og bondevenlige Pastor Begtrup at forbedre bøndernes forhold.

Det gjorde han blandt andet ved i år 1760 at lave en have med medicinske urter  – til inspiration for bønderne.

I sin lange beskrivelse af Vistoft Sogns Beskaffenhed oplister han stolt sine 58 lægeplanter.

En del af dem findes endnu spredt i landsbyerne på Mols.

Med ondt skal ondt…

Foredraget giver også indblik i sygdom og helbredelse førhen – og dermed baggrunden for udtryk som ”der skal skarp lud til skurvede hoveder” og ”med ondt skal ondt fordrives”, samt hvorfor en god dram altid skal smage så skrækkeligt.