Gemte sten bliver til synlige istidsmonumenter

14-12-2017

Nationalpark Mols Bjerge har flyttet 35 ton sten. Området har nu en flot halvmåneformet stenformation på Kalø og en 11 ton tung Dybdalsten

Halvmånen i sten på Kalø Gods.

De store kræfter i de isstrømme, der under skiftende istider over 2,6 mio. år gled frem og tilbage over Danmark, bragte tusindvis af tonstunge stenblokke med sig fra det norske, svenske og endda finske grundfjeld.

Men naturkræfterne kommer ikke til hjælp, når der som fornylig skal flyttes sten i Nationalpark Mols Bjerge. Her kommer hjælpen i form af en gravemaskine med bælter, en gummiged med grab og dygtigt mandskab.

Over 20 ton sten, fordelt på fire sten, hvoraf den største vejer ca. 10 ton, blev til en flot halvmåne i sten ved Kalø Gods.

I tilgift kom en 11 ton stor fætter i en mark ved Agri ud til Dybdalvej, hvor den nu står imposant i vejkanten tæt på Stabelhøjene.

Nu kan alle mennesker nyde stenene – i deres fulde skønhed, hvoraf ikke mindst deres istidshistorie gør dem interessante.

Sten gemmer fortælling

Netop historien om istiden og stenenes rejse rummer samtidig en fortælling om, hvordan Nationalparkens helt unikke istidslandskab er dannet. Derfor har Nationalparkens personale et godt øje til sten.

Den nye halvmånes fire sten lå tidligere spredt og ret dårligt. De kom aldrig helt til deres ret. Så det var naturligt, helt bogstaveligt, at få dem frem i lyset.

De to største sten, på henholdsvis ca. 10 og 4,5 ton, lå helt tæt op ad grusvejen ud af Ringelmose Skov i dens nordøstlige ende.

Ifølge kilder i området endte de to sten netop her, da de for omkring 35 år siden blev slæbt ud af marken til den nærmeste markkant.

Grønalger og brændenælder

Her kom de til at ligge lavt i terrænet, skygget af skoven, og gemt under to meter høje brændenælder i sommerhalvåret. I denne skygge var deres eneste begroninger et lag af grønalger.

Sådan var det også med de to andre sten, på henholdsvis ca. 4,5 og 2,5 ton, som Nationalparken samtidig flyttede væk fra hegnet og op til Kalø Gods.

De sten er uden tvivl på samme måde blevet skubbet ud i markkanten, og de var også kommet til at ligge inde i skyggen under kraftig opvækst af unge ahorn og var uden begroninger – ud over grønalger.

Ingen af stenene lå i større stendynger, hvor mårdyrs ynglesteder eller typiske overvintringssteder for pindsvin, padder og krybdyr kunne beskadiges.

Et nik fra naturstyrelsen

Derfor henvendte Nationalparken sig til sin samarbejdspartner Naturstyrelsen Kronjylland, der som forvalter af jorden gav deres besyv til flytning af stenene.

Så kunne arbejdet gå i gang.

Som ved tidligere stenflytninger blev entreprenørarbejdet udført af Blach Maskinstation på Djursland.

Herfra kom nogle dygtige folk med en stor gravemaskine med bælter (løfteevne ca. 6 ton) og en stor gummiged (400 HK og løfteevne ca. 10 ton).

Men selv med sådan en maskinkraft kan det være en udfordring at flytte ti ton sten i grabben. Derfor måtte gravemaskinen køre foran og understøtte gummigedens grab, så den ikke tippede.

Flytningen af den største sten fra skovkanten af Ringelmose Skov og op til pladsen var ca. 200 meter – og på alle måder temmelig meget op ad bakke.

Ligger ved børnehave

Nu ligger stenene i halvmånen på Kalø Gods bag ved Rønde Frie Skovbørnehave.

Her lod Nationalparken i samarbejde med Naturstyrelsen Kronjylland også helt nye shelters opføre i 2016. Her ligger også skovbørnehavens bålhytte og et udendørs fitnesscenter.

Fra området er der smukke vandreruter ad grusveje og betagende udsigt over skoven, vigen og Mols Bjerge. 

Den lille halvmåne står nu i fuldt solskin – der mangler kun en grundig afrensning, således at stenene står flot frem.

Nappede 10 ton mere

I samme postombæring flyttede Nationalparken endnu en sten.

Gårdejer Ove Kjær Simonsen på Dyrhøjvej ved Agri havde fortalt, at en meget stor sten lå, med det øverste blottet, i en skrænt i kanten af hans mark 350 meter nordøst for Stabelhøjene.

Nationalparkens biolog Jens Reddersen tog dengang straks sammen med gårdejeren ud i hans traktor og kiggede på stenen.

Ove Kjær Simonsen ville gerne være med til at flytte stenen ud i østenden af samme mark, så den blev synlig fra Dybdalvej – på bakken 300 m nord for p-pladsen ved Stabelhøjene.

Dybdalsten er imposant

Det var ikke sådan lige til at flytte den store Dybdalsten, der viste sig at være på ca. 11 ton.

Først i tredje forsøg kom den rigtigt op i ladet på den storhjulede dumper-vogn og med traktoren, skubbet af en gravemaskine med larvefødder, op ad den vintervåde og lerfedtede mark.

Stenen er endnu ikke vasket ren af vejr og vind, men en række parallelle fremtrædende årer, der går skråt rundt om stenen, er tydelige.

Ove Kjær Simonsen, arbejdsholdet og alle i Nationalparken var meget tilfredse efter operationen.

Nu står Dybdalstenen imposant på den hyppigt anvendte turistvej – til glæde for alle.