Kig fortiden over skulderen på søbredden ved Fuglsø Sø

09-08-2016

Fortiden bliver levende, når Nationalparken inviterer til ”Åben Bund & Bor” på kanten af Fuglsø Sø

En tilsvarende undersøgelse blev foretaget i Agri Sø for et par år siden. Den viste overraskende, at søen kun er 1000 år gammel.

Smukke Fuglsø Sø lægger i den kommende tid bund til nogle gedigne boringer.

Det sker som led i en geologisk undersøgelse af søbunden, der gemmer på værdifuld viden om vores fortid. Hvert år tilføjes et ekstra lag på søens bund. De ophobede sølag indeholder hver for sig små mængder blomsterstøv - pollenkorn, der fortæller en historie om søen og ændringerne i plantevæksten i dens omgivelser. Det er de lag, som geologerne i den kommende tid vil tage op i en borekerne, som de efterfølgende analyserer.

Det kan man høre mere om, når Nationalpark Mols Bjerge onsdag 17. august 2016 kl. 15-16 inviterer til ”Åben Bund & Bor” ved Fuglsø Sø i den sydlige del af Mols Bjerge.

Bore i tidens tand

Her vil Nationalparkens samarbejdspartner, geologer fra Geoscience på Aarhus Universitet, anført af professor Bent Vad Odgaard, vise og fortælle om den boring, der netop et par dage før går i gang i Fuglsø Sø.

Søen var indtil sommeren 2016 en af flere kandidater til en geologisk undersøgelse af bundens dyndaflejringer (sediment).

En forundersøgelse i juli bekræftede, at man her kan komme langt tilbage i tid – ikke helt tilbage til tundratiden lige efter istiden, men dog tilbage til de allerældste skove for ca. 10.000 år siden.

Skummelt mudder

Ved hjælp af borekernerne daterer man de gradvist ældre og ældre lag nedefter og undersøger samtidig deres indhold af forskellige planter blomsterstøv (pollen).

På den måde vil undersøgelsen vise meget om naturtyperne og plantearternes udvikling i det sandede og nedbørsfattige Mols Bjerge – både før og efter landbrugets begyndende skovrydning i Bonde-Stenalder for 5.500 år siden.

Til arrangementet vil man høre meget mere om, hvorfor sort skummelt mudder fra en søbund kan rumme store og strålende historier om klimaændringer, istid, indvandring og uddøen plantearter samt menneskets indflydelse på og brug af naturen fra de ældste tider.

Man vil også kunne se eksempler på, hvor forskelligt blomsterstøv (pollen) ser ud (fotos) og stille spørgsmål til geologerne og Jens Reddersen fra Nationalparken.

Pontoner på søen

Professor Bent Vad Odgaard, Aarhus Universitet, har mere end 30 års forskningserfaring i vegetationshistorie i Danmark.

Han er specialist i at undersøge, hvordan pollen fra planter ændrer sig op gennem lagene.

Pollenkornene kan for eksempel vise, om der har været skov eller overdrev rundt om søen, og om der har stået tropiske planter og på andre tidspunkter været arktiske forhold.

Selve det at bore ned i dyndet i en sø foregår fra en flåde af fire pontoner.

Ude på søen borer geologerne to meter lange borekerner op ad gangen, som de løbende sejler ind på land i en gummibåd – borekerner som deltagerne vil kunne se.