Sjældne sanddyr får førstehjælp

02-11-2015

Sjældne dyr og planter i Nationalpark Mols Bjerge får en hjælpende hånd af Naturstyrelsen Kronjylland og Nationalpark Mols Bjerge, der sammen etablerer 32 sandmarker

undefined
Mariehøne-edderkoppen er en af de arter, der kan få glæde af sandmarkerne. Foto: Morten DD.

Det skal være skidt, før det bliver godt – men godt bliver det.

Derfor kan forbipasserende tage det roligt, når de i Mols Bjerge bliver mødt af det voldsomme syn af maskiner, der fræser eller pløjer sig gennem naturen.

Det er ikke hærværk, men naturpleje.

Det er Naturstyrelsen Kronjylland og Nationalpark Mols Bjerge, der sammen laver såkaldte sandmarker i Mols Bjerge.

Disse sandmarker er rigtig gode for mange af de sjældne varme- og lyskrævende arter, der lever netop i nationalparken.

Værsgo, mariehøne-edderkop

Da maskinerne skaber områder med bar jord, og da arbejdet så småt er i gang, har flere bekymrede mennesker dog allerede reageret og kontaktet enten myndighederne eller nationalparken.

Men alt er i skønneste orden.

Naturen har rigtig nok generelt brug for ro, men visse arter, der i dag er blevet sjældne, trives med sjældne forstyrrelser.

Det er arter, som kan lide at leve på næsten bart og ekstremt solvarmt sand.

For eksempel er det de flotte grønne og lynhurtige rovdyr sandspringere og de super-sjældne mariehøne-edderkopper. Det flotte lysegrønne mark-firben og græshoppen med det lidet flatterende navn vortebider – og så den næsten æterisk smukke mark-perlemorsommerfugl.

Der kommer farveflor

Selvom sandmarksprojektet således ser voldsomt ud lige nu, vil besøgende i Mols Bjerge allerede næste sommer kunne nyde synet af sandmarker, der er røde af rødknæ, der er værtsplante for ualmindeligt flotte grønne og orange sommerfugle.

Sandmarkerne vil også stå lyseblå af blåmunke, der sørger for nektar til sommerfugle og bier. De vil lyse op i gult af torskemund med en snert af violet fra alm. stedmoder, der er værtsplante for netop perlemorsommerfugl.

Sandmarkerne vil derfor på sigt ikke alene være god for biodiversiteten, men også forskønne Mols Bjerge.

Der er 32 pløjefelter

Arbejdet er netop startet med en række pløjninger rundt i hele Mols Bjerge.

Disse felter skal blive til sandmarker.

Der er tale om mindre arealer på hver ca. en halv hektar.

Planen er at pløje de i alt 32 sandmarker hvert femte år, men det sker forskudt, så der hvert år kun sker pløjning af seks-syv af dem – i år syv arealer.

Også plads til store dyr

Faktisk er der to forskellige naturpleje-indsatser, der – helt tilfældigt – foregår samtidig.

Det andet projekt handler om rydning af krat og stubbe som hjælp til en bedre naturplejegræsning

Det sker i området nord for Trehøje (hen mod Agri), hvor en maskine, der vil gøre fans af monstertruck-shows misundelige, har fræset jorden.

De store maskiner har på rekordtid ryddet tilgroning med tornekrat som for eksempel slåen og brombær og samtidig knust stubbe og grene fra de senere års plantage-rydninger.

Dyrehegnet er også pillet ned, da de gamle egepæle alligevel skulle udskiftes, og jorden fræses i et bælte langs hegnene for at fjerne uønsket krat, som generer strømføringen i hegningen.

Knusning af krat, stubbe og grene fremmer kreaturernes græsning i foldene, der helst skal være effektiv for at fremme biodiversiteten på overdrev og heder.

Blomstrende overdrev

Det ser voldsomt ud lige nu, men al erfaring tilsiger, at Mols-naturen kommer stærkt igen, for frøene ligger hvilende i den tørre næringsfattige jord og venter på at spire på det blottede sand.

Lige i nærheden kan interesserede se, hvor godt det kan virke:

For få år siden blev fyrretræer fældet og hele topjorden skrællet af og fjernet på en to hektar stor flade lidt nord for Helligkilde-hullet tæt på Mols Bjerge Vej.

Blot et par år efter stod det blomstrende med perikon, torskemund, blåmunke og rødknæ.