Stejle stier, Karen Blixens søster og feriestemning i Egil Fischers Ferieby

04-07-2014

Næste uge byder på to gratis guidede vandreture i Nationalpark Mols Bjerge med guider, der er frivillige ildsjæle

Smalle og stejle stier leder dig op til en udsigt, der et øjeblik tager vejret fra dig.

Du får opklaret, hvad Karen Blixen og Mols Bjerge har med hinanden at gøre?

Og så går du omkring i Danmarks første arkitekttegnede ferieby med bindingsværk, havluft og høje bakker.

Onsdag 9. juli er der to gratis guidede ture i Nationalpark Mols Bjerge, hvor de dygtige guider er frivillige ildsjæle fra lokalområdet. 

Trofaste skovhjælpere

Den første tur foregår 9. juli om formiddagen kl. 10-12.

Her tager Nationalparkens trofaste Skovhjælpere deltagerne med på en tur ad smalle og stejle stier op til flotte udsigter.

Nationalparkens Skovhjælpere traver året rundt Nationalpark Mols Bjerge tynd for at vedligeholde gulplet-ruterne.

De klipper vildtvoksende grene væk fra stierne, og de opmaler flittigt de gule pletter, der markerer ruterne.

Skovhjælperne er brugere fra Aktivitetstilbuddet Skovly i Termestrup med ildsjælen Poul Erik Bærentzen i spidsen. 

Populære Bærentzen

Dagens næste tur foregår kl. 18.30-20.30.

Her er det netop Poul Erik Bærentzen, der guider på turen.

Han fortæller blandt andet om arkitekt Eigil Fischers Ferieby og Ellen Dahl, der er Karen Blixens søster.

Begge disse personligheder har i den grad sat deres aftryk i området med opførelsen af en hel ferieby med blandt andet den smukke og karakteristiske Molskroen, overdragelse af ejendom og jord til Naturhistorisk Museum i Aarhus (her ligger i dag Molslaboratoriet ejet af Naturhistorisk Museum i Aarhus) og fredninger af store dele af området. 

Det er let at komme med på de guidede ture. Det gælder nemlig bare om at møde op.

  

Fakta:

Praktiske oplysninger:

- ”I Ellen Dahl og Egil Fischers fodspor”

   9. juli kl. 18.30-20.30

   Start: Femmøller Strand v/p-pladsen, Hovedgaden 12, 8420 Knebel

   Gratis

 - ”På smalle og stejle stier”

   9. juli kl. 10-12

   Start: p-pladsen Trehøje, Toggerbovej, 8420 Knebel

   Gratis