Geologer vender Nationalpark Mols Bjerge på vrangen

11-09-2014

Se, hør, føl og forstå, landet du lever på. I anledning af Geologiens Dage 20.-21. september er der to gratis offentlige arrangementer i Nationalpark Mols Bjerge

Geologien er videnskab om det, der er under jordoverfladen, og som vi ikke umiddelbart kan se.

Men geologerne synes næsten at kunne vende jorden på vrangen for at lære mere om dens hemmeligheder – og dele deres viden om fascinerende geologiske fænomener med os andre.

Det sidste gør landets geologer i anledning af de landsdækkende Geologiens dage, hvor der er 65 tilbud om gratis arrangementer i hele landet.

To af disse arrangementer foregår i Nationalpark Mols Bjerge med støtte af Nationalparken og Dansk Geologisk Forening.

Lørdag 20. september kl. 10-12 kommer professor Bent Vad Odgaard, Aarhus Universitet, til Agri Sø i Mols Bjerge, Danmarks højest beliggende sø, for at fortælle om sin forskning i søen.

Den forskning har allerede nu ført til meget overraskende resultater.

Dagen efter, søndag 21. september kl. 10-12, giver lektor Nikolaj Krog Larsen, Aarhus Universitet, alle interesserede et kig ind i fortiden, når han ved kystklinterne tæt på Ebeltoft Færgehavn fortæller om istiderne og deres aflejringer i Nationalpark Mols Bjerge.

Ned i sø-dybet

Det er muligt for alle interesserede at nå at opleve begge weekendens arrangementer i Nationalpark Mols Bjerge.

Først netop lørdag 20. september, når professor Bent Vad Odgaard fortæller om Agri Sø, der er et vandfyldt dødishul.

Bent Vad Odgaards forskningsprojekt, som Nationalpark Mols Bjerge har givet 205.000 kr. til, går ud på at komme sandheden om søen og dens omgivelser et skridt nærmere.

Det fortæller professoren.

”Hvert år kommer der et ekstra lag på søens bund. Det lag repræsenterer en lille historie om søen og dens omgivelser. Når vi får det lag op i en borekerne – sammen med flere andre lag – er det som at slå op i en bog og læse – men man skal selvfølgelig kunne forstå, hvad der står.”

Og Bent Vad Odgaard forstår, hvad der står.

Han har nemlig mere end 30 års forskningserfaring i vegetationshistorie i Danmark. 

”Når vi får boringer fra søen op, kan vi se, hvordan pollen fra planter ændrer sig op gennem lagene. Vi kan for eksempel se på pollenkornene, om der har været skov eller overdrev rundt om søen. Vi kan se mange mønstre, og vi tolker på dem. På den måde bliver nutiden nøglen til fortiden,” siger han.

Borekerners hemmelighed

Fra en ponton-flåde på søens overflade tog Bent Vad Odgaard og hans hjælpere i det tidlige forår to meter lange boreprøver op af søens bund.

”Det lykkedes at bore helt til bunds, ned i leret under sølagene. Vi fandt op til ni meter tykke lag i søen, som vi har taget kerner af, og bragt med hjem, ” siger han.

Undersøgelserne er ikke færdige, men har allerede nu ført til flere overraskelser.

”Der er i søen et meget kompakt lerlag, som vi ikke kunne bore igennem. Overraskelsen er, at det sediment, der ligger ovenpå - gytje, som vi kalder det – er ret ungt. Det er formodentlig aflejret gennem de sidste ca. 3000 år. Vi arbejde nu med forskellige hypoteser til at forklare det, og vil på nuværende tidspunkt helst ikke lægge os fast på en fortolkning, før vi har studeret lagene nærmere og også set mere på geologien i området. Men det betyder, at vi lige nu ikke kan udelukke, at søen er ret ung – i et geologisk perspektiv,” siger han.

Han fortæller på dagen om arbejdet med at tage borekerner op, formålet med forskningsprojektet og de overraskelser, som er dukket op i arbejdet med søen, der er et vandfyldt dødishul.

En åben bog

Også dagen efter, søndag 21. september, er det værd at tage godt fodtøj på og tage af sted for at lære om geologi.

Nationalpark Mols Bjerge er et karakteristisk istidslandskab, men der er kun få steder, hvor vi kan se direkte ind i fortiden.

Det er netop tilfældet i klinterne, hvor jordens lag er synlige.

Dem kan geologerne få meget ud af.

Det gør så lektor Nicolaj Krog Larsen, når han tæt på Ebeltoft Færgehavn tegner og fortæller om den sidste istid i Nationalpark Mols Bjerge og de aflejringer, som de gigantiske iskapper efterlod i landskabet.

Nicolaj Krog Larsen læser kystklinten, som var det en åben bog, og han fortæller blandt andet om, hvordan det såkaldte moræneler i klinten er dannet.

Han ved meget om Nationalpark Mols Bjerge, for også han er i gang med et forskningsprojekt, som Nationalparken støtter med 228.000 kr.

Det projekt har til formål at lave en detaljeret digital geologisk landskabsmodel af Nationalparken ved hjælp af en ny og meget nøjagtig højdemodel for Danmark, der er udført med laserteknologi.

Han er også i gang med at opmåle og datere kvartære sedimenter i nationalparkens havområder.

Stenenes lange rejse

Alle stenelskere vil også få noget ud af dagen med lektor Nikolaj krog Larsen.

Han fortæller nemlig også om stenene på stranden.

Mange af stenene er nemlig rejst hertil med isen fra fjerne egne.

Den historie tager Nikolaj Krog Larsen også fat på – og gør deltagerne bedre i stand til at bestemme sten og forstå deres rejse.