Geolog udfordrer Nationalpark Mols Bjerges dybeste hemmelighed

02-10-2014

Videnskabsmand fra Geoscience, Aarhus Universitet, og Nationalpark Mols Bjerge har søsat en stor geologisk undersøgelse med seismiske målinger i Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerges istidslandskab står bølgende og smukt med bjerge, markante lavninger, dale og halvcirkelformede store bakkepartier, der på forskellig vis er dannet gennem skiftende istider.

Men tolkningen af disse naturherligheder – og dermed historien om istiderne og vores landskab – er hidtil først og fremmest foregået på overfladen, til søs eller ved at studere blottede klinter.

Men lektor Ole Rønø Clausen, Geoscience på Aarhus Universitet, vil gerne et lag dybere for at finde ned til områdets ældste hemmeligheder.

Det gør han nu med en undersøgelse, som finder sted i Mols Bjerge i uge 42 med en støtte på 220.000 kr. fra Nationalpark Mols Bjerge.

Undersøgelsen gennemfører han ved hjælp af en seks ton tung lastvogn med en trykplade, der vibrerer og dermed sender trykbølger ned i jorden. De såkaldte seismiske data bliver opsamlet af en række geofoner, der ligger forbundet i en lang række på jorden efter vibratoren.

Seks ton eller dynamit

Lektor Ole Rønø Clausen glæder sig til arbejdet.

”Vi har meget lille direkte information om den interne geometri i Mols Bjerge. Vi ved for eksempel ikke, i hvor stort et omfang bjergene udgøres af flager af materiale, der er skubbet sammen af isen, og hvor langt ned disse lag går. Med vores metode kan vi nu komme meget langt ned. Vi ved ikke, om vi opdager noget nyt, der kan danne baggrund for nye teorier om områdets dannelse,” siger Ole Rønø Clausen.

Det er praktisk at bruge en vibrator, men der er også andre metoder.

I stedet for en vibrator kan geologerne f.eks. anvende dynamit.

Men det vil lektoren dog ikke anbefale i Mols Bjerge.

”Det er i sagens natur meget mere besværligt at håndtere dynamit, og desuden er der en række miljøhensyn.  Flora og fauna, ikke mindst mennesker og husdyr, belastes hårdt af dynamiteksplosioner. Derimod er vibratoren totalt miljøvenlig og non-destruktiv,” siger Ole Rønø Clausen med et smil.

En begravet dal

Molboer og andre forbipasserende vil således i uge 42 få et mærkeligt køretøj at se i Mols Bjerge, der også vil kunne genere den ret sparsomme trafik i bjergene lidt.

Til gengæld vil de måske senere kunne se en 3D-model af bjergene, der er lavet med data fra denne undersøgelse.

Metoden vil nemlig i bogstaveligste forstand ryste spændende historier op af jorden, fortæller lektor Ole Rønø Clausen.

”Når vibratorens bølger møder grænser mellem forskellige lag, store sten eller andre ting nede under landskabet, kommer der en reflekteret bølge tilbage til overfladen. Den bølge registrerer vores geofonerne langs udlægget. Vi vil for eksempel kunne finde en begravet dal i dybet,” siger han.

Geologerne gentager processen et par gange, hvorefter de flytter hele systemet et stykke - og starter forfra igen.

Metoden er kendt fra olieindustrien, fortæller Ole Rønø Clausen.

”Det er en af de mest anvendte metoder i olieindustrien, men metoden vinder også større og større indpas i forbindelse med grundvandsefterforskning,” siger han.

Feltarbejdet i det store geologiske projekt starter i uge 42 og varer en-to uger.

Når alle data så er indsamlet, venter der geologerne et stort regnearbejde. Her arbejder de med avancereret software for at frembringe figurer af undergrunden.

Undersøgelse og analyse vil fortælle om Mols Bjerges dybeste hemmeligheder – og give data til modeller, som kan illustrere den gemte historie.