Ellen Dahl og hendes historiske aftryk i kommende bog

16-12-2014Den italienske sti 005

Fotograf og skribent Morten Vilhelm Keller har særlige aner. Hans oldefar er Kaptajn Dinesen - far til Ellen Dahl, Thomas Dinesen og den verdenskendte Karen Blixen.

Netop Ellen Dahl har haft uhyre stor betydning for udviklingen i lokalområdet.

Ellen Dahl skænkede af kærlighed til naturen og landskabet sin gård, Nedre Strandkær, med tilhørende jorder til Naturhistorisk Museum - i dag Molslaboratoriet. Forinden havde Ellen Dahl i 1941 ladet område frede, og den fredning er en af de tre fredninger, der helt afgørende har sikret, at vi i dag har naturområdet Mols Bjerge.

Morten Vilhelm Keller har af nationalparkens bestyrelse nu fået 100.000 kr. til en kunstbog i stort format på ca. 250 sider, rigt illustreret med tegninger, arkivfotos fra de sidste 50 år, grafik samt landskabs- og naturfotos fra Mols Bjerge.

Bogen vil præsentere Ellen Dahls parabler, der er små filosofiske fortællinger og fantasier, samt hendes naturbeskrivelser. Den vil også belyse hendes mangeårige arbejde med fredningen af Mols Bjerge og hendes forhold til Naturhistorisk Museum.

Blandt bidragyderne er forfatteren Tom Buk-Swienty, Museumsinspektør på Karen Blixen Museet, Anne-Sofie Tiedemann Dal og emeritus seniorforsker Henning Petersen fra Molslaboratoriet.   

Bogen udkommer på Århus Universitetsforlag i november 2017.