Jægerstenalder på Nationalparkdagen 2014

26-05-2014

Fredag den 23. maj deltog 450 skolebørn fra lokalområdet i fejringen af den europæiske nationalparkdag.....

Foto: Nicole Wolter

Der var stor tilslutning til Nationalpark Mols Bjerges nationalparkdag for børn. I alt 450 børn fra skoler fra hele området deltog i de mange aktivieter.

Dagen var arrangeret i samarbejde med Molslaboratoriet, Danmarks Jægerforbund, Kolind Centralskole, Museum Østjylland, Naturcenter Syddjurs og Nationalpark Mols Bjerge.

Arrangementet løb af stablen ved Kalø Slotsruin, og det overordnede tema var Jægerstenalder.

Det blev til nogle fornøjelige timer med køkkenmødding, bueskydning, flåning af råbuk, flintehugning, muslingesamling og fiskeri med spyd, kogekunst på stenaldermaner og undervisning af en klog kone.

Vejret var med arrangementet - bortset fra en kraftig regnbyge - og det var nogle glade og trætte børn, der tog hjem over middag efter en anderledes arbejdsdag.